Mange efterspørger et foder der kan give deres overvægtige hest mere energi uden at den tager yderligere på. Det er nemt at tro at sådan en hest skal have mere energi fra foderet, men det er sjældent tilfældet. Hvis hesten manglede energi efter en hård træningsperiode, hvor der er blevet arbejdet intensivt på at få vægten ned, eller hvis hesten har haft fordøjelsesproblemer over en længere periode, kunne den måske have brug for et ekstra boost af vitaminer og mineraler i en periode. Men hvis hesten er overvægtig og måske allerede taber sig lidt, er sund og rask og fodres en afbalanceret og tilpasset mængde stråfoder og krybbefoder (vigtigt at den er dækket ind med vitaminer og mineraler, og at der ikke er ubalancer i denne tilførsel) handler problemet højst sandsynligt om manglende kondition eller motivation.
Forbedring af konditionen handler om at få lagt et progressivt træningsprogram hvor hestens langsomt trænes op i varierende tempo og varieret terræn. Det er vigtigt ikke at overbelaste hesten, men samtidig skal tempo og intensitet langsomt øges for at konditionen forbedres. En veltrænet hest i god kondition er næsten altid mere energifyldt og entusiastisk at ride, og forbedret kondition er derfor den bedste måde at give hesten mere energi på.
Når du starter op på træningsprogrammet bør du overveje jævnligt at tage hesten med til stranden eller andre interessante omgivelser. Nogle heste er af natur meget fremadtænkende/- gående imens andre er det modsatte og let kommer til at kede sig. Det er derfor en udfordring at holde træningen interessant, for denne type hest. Samtidig er det vigtigt at du sikrer dig at hesten kender og reagerer 100% sikkert på fremadsignalet. Hvis signalet er blevet lidt sløvt bør rytterens timing trænes, så signal og belønning kommer præcist på det rigtige tidspunkt. Det vil sige at rytteren giver signalet for frem og så snart hesten går frem stopper signalet og hesten belønnes evt. med en godbid (ekstra motivation). For mange ”dovne” heste vil denne øvelse hurtigt gøre en forskel.
Hvis hesten overfodres med energi via foderet vil dette sætte sig som fedtdepoter, der kan gøre hesten endnu mere sløv under ridning. Nogle heste reagerer på stivelsesholdige foderblandinger ved at blive ”friske” og derfor findes der meget ”energi-foder” med et højt stivelsesindhold. Blandinger med korn og/eller meget stivelse kan dog gøre hesten mere reaktiv og stresset samtidig med at det ofte får hesten til at tage yderligere på.
Et godt foder til en hest som skal tabe sig, kunne være vores Omega-3 Kraftur, hvor hesten kun skal tildeles 150 gram pr. 100 kg hest for at være dækket ind med vitaminer, mineraler, tang, urter, ølgær og omega-3. - Det er et godt foder til at stabilisere stofskiftet, så hesten kan blive normalvægtig. Dertil gives selvfølgelig grovfoder af god kvalitet. Til heste som skal tabe sig anbefales groft hø - gerne fra 2. eller 3. slet da det som regel indeholder færre kalorier end 1. slet. - Minimum 1,5-2 kg pr. 100 kg kropsvægt. Hvis det vurderes at hesten har brug for et boost med vitaminer/mineraler kan man give en kur over to måneder med vores Amequ MetaVital+ (her gives 10 gr. pr 100 kg hest pr dag sammen med det daglige foder)









