Arg...... øv :(
I de sidste forberedelser op til årets højdepunkt Badminton Horse Trials løb Arami ind i hans første alvorlige skade, en skade på gaffelbåndet. Præcist hvornår og hvordan den kom ved jeg ikke, men den ene morgen var han lidt halt og jeg fik ham undersøgt ved middagstid.
Både den New Zealandske team vet og min egen dyrlæge mener at oddsene for at han kommer tilbage på top niveau er gode, men det tar selvfølgelig laaaaang tid for sådan en skade at hele ordentligt, så jeg håber at kunne melde helt klar til kamp med ham næste sæson.
Egentlig skal sådan en skade helst have fuldstændig boksro, men det kan Arami bare ikke, for når han syntes at han har stået inde lang nok tid, så begynder han at sparke, og han bliver ved!
Så kompromiset er foldro, med små kvadratiske folde som ikke indbyder til løbeture, og så sammen med goe gamle Luke , som heller ikke indbyder til løb og leg, men godt selskab og nus.
Arami er taget af Omega-3 Performance foderet, og sat på Omega-3 Active Care. Så han kan tage lidt på men ikke helt får samme energiinput.
Derudover har han fået 2 stamcelle behandlinger. Det er hans eget blod der er centrifugeret og sprøjtet direkte ind hvor skaden er, det skulle få den til at hele hurtigere og stærkere. De ser ud til at ha haft rigtig god effekt på skaden sidste gang dyrlægen var her til kontrol, så jeg krydser fingre!
Så de store stævner sat på stand-by og min unge Torino får fuld opmærksomhed. Planen med ham er i år at komme op på 1* niveau, og hvis han virker tilpas med det så vil jeg gøre ham klar til 6 års UVM, men med de unge vurdere man fra stævne til stævne, da selvtillid og tillid til at han kan løse alle de opgaver jeg giver ham er alfa omega.










