For at forstå hvorfor Amequ by Dangro fungerer så godt, må man først forstå hestens behov. Hesten er et steppedyr, og dens fordøjelse er derfor bygget til at fordøje græs, urter og andet fiberholdigt foder, som findes på stepperne. Den bruger de fleste af døgnets timer på at spise, og det er vigtigt at vores heste har adgang til græs eller stråfoder hele tiden.

Forskning har vist at tildeling af flere typer fibre, tilgodeser hestens naturlige behov på flere områder. Det kan derfor være optimalt at tildele både grovfoder og en anden type fibre som f.eks. lucerne, esparsette eller blandede græsser. Lucerne er en god kilde til fibre men også energi – og jo mere foderværdi du kan tilføre via fibre, jo mindre energi skal du tilsætte i form af korn mm., som er svært for hesten at fordøje.

Godt og tilpasset grovfoder og fibre gør det dog ikke alene. Hesten skal også suppleres med vitaminer, mineraler og energi, der er tilpasset den enkelte hest alt efter type og aktivitetsniveau. Alle foderblandinger fra Amequ by Dangro er baseret på et højt indhold af let fordøjelige fibre. Vi har fokus på foder hvor hesten primært får energi fra fibre og fedt og i mindre grad fra sukker og stivelse. På den måde tilgodeser vi hestens naturlige behov, og sikrer at hestene har en sund fordøjelse, så de kan optage alle de vigtige næringsstoffer fra foderet. Samtidig har vi blandinger som er tilpasset både hestetype og energibehov, så du kan med sikkerhed finde en blanding, som passer lige præcis til DIN hest.

Amequ by Dangro har desuden en hel foderserie hvor der er fokus på fordelene ved omega-3 fedtsyrer. Omega-3 serien har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer som giver positive egenskaber, som ses på bl.a.: immunsystemet, hud, pels, hove, luftveje, fordøjelsessystemet, udholdenhed og fertilitet. Da mange heste er i underskud af omega-3, hører vi om flere positive oplevelser med et skift til et foder fra vores Omega-3 eller Metaserie. Typisk fortæller kunderne at hestens pels blev mere blank, at den fik stærkere hove og fik mindre skæl og kløe.

Hvis du gerne vil høre mere om vores foder eller have lavet en individuel foderplan, er du velkommen til at kontakte os.

Når man skal vurdere, om ens hest er for tyk eller tynd, kan man bruge en huldvurderingsskala, der inddeler hestene i ni kategorier fra ekstremt mager til ekstremt fed:

Huldtype - beskrivelse:

1) Ekstrem mager, intet fedtvæv, nærmest ingen muskler og fremtrædende knogler. Ryg ekstrem spids. ”Skind og ben”.
2) Mager, sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg og intet fedtvæv uden på ribben.
3) Tynd, lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses ikke tydeligt, men ribben fremtrædende. Ryg skarp.
4) Moderat tynd, en anelse skarp over ryg, ribben kan ses, men ikke tydeligt.
5) Moderat foderstand/middel. Ryggen er flad, ribben kan mærkes men ikke ses.
6) Over middel. Begyndende fedtlag uden på ribben og omkring halerod Begyndende fure på bagpart og ryg.
7) Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men stadig mærkbare. Begyndende fedtlag på hals.
8) Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg. Fedtlag på halsen. Fedtlag ved manken, skuldrene og på inderlår.
9) Ekstremt fed. Dyb fure på bagpart og ryg. Kraftig spækkam på hals, ved manken, bag skuldre omkring halerod og på inderlår

Vi bruger kun kontrollerede råvarer af højeste kvalitet, og i det omfang det er muligt, indkøbes danske råvarer.

Amequ by Dangro's foderblandinger er garanteret GMO fri (indeholder ingen gensplejsede produkter), og indeholder ikke stoffer, der er på FEI’s dopingliste.

Vores råvarer og færdigblandinger bliver løbende analyseret, og er underlagt kontrol af Fødevarestyrelsen.

Det er din garanti for produkter af højeste kvalitet, der lever op til de foreskrevne normer, og produceres under hygiejniske forhold.

Det er vigtigt at holde hesten i en tilpas foderstand for at understøtte dens generelle sundhed og trivsel, præstation og reducere risikoen for forskellige sygdomme. Her skal man skelne mellem, om hesten er vommet eller, om den reelt er for tyk.

Overvægtige heste har typisk fedtdepoter på ribbenene, ved skulderen og haleroden samt på nakkekammen. Som retningslinje skal man på en udvokset hest kunne mærke de bagerste ribben med flad hånd. Der er kun én metode, der virker, når en hest/pony skal tabe sig: hesten skal spise færre kalorier, end den forbrænder.

Det kan enten gøres ved at reducere kalorieindtaget eller øge motionsmængden. En kombination af disse to giver den mest succesrige og holdbare løsning. En overvægtig hest må ikke sultes. Sørg for, at hesten får tilstrækkeligt med grovfoder (hø/wrap) og dækkes med vitaminer/mineraler enten ved et vitamin/mineraltilskud eller et tilskudsfoder med lavt indhold af kalorier og sukker/stivelse. Har hesten nemt ved at tage på, bliver man nødt til at begrænse tiden og/eller adgangen til græs.

Græs har generelt et meget højere energi- og sukkerindhold pr. kg tørstof i forhold til hø, hvilket stimulerer dannelsen af fedtdepoter. Det er bedre at kunne tildele hesten lidt mere hø/wrap, som giver mere beskæftigelse og mæthedsfornemmelse i stedet for en times græs. Hvor meget græs den enkelte hest kan tåle, er helt afhængig af dens foderstand og brug.

Omega-3 fedtsyrer kaldes essentielle, fordi hestene skal have dem tilført via foderet, da kroppen ikke selv kan fremstille dem. Som planteædere er heste naturligt tilpasset en kost, som er rig på omega-3 fedtsyrer i forhold til omega-6 fedtsyrer. Frisk græs har et naturligt højt indhold af omega-3, mens f.eks. majs, havre og byg indeholder højere mængder omega-6.

Hø, wrap og græs indeholder mere omega-3 end omega-6, men dog har hø og wrap et meget lille omega-3 indhold sammenlignet med frisk græs. Derfor er det vigtigt at supplere hesten med omega-3 fedtsyrer – særligt når dens primære fødekilde er hø eller wrap, og i særdeleshed hvis krybbefoderet indeholder korn eller andre ingredienser, som har et højt indhold af omega-6. Går hesten på jordfold og tildeles hø/wrap i stedet for græs, er der særligt vigtigt at supplere fodringen med omega-3 fedtsyrer.

Omega-3 og -6 påvirker hestens kønshormoner, cellemembraner, hud, pels, hove, led, luftveje, fordøjelse og stofskifte, mens omega-9 er med til at opretholde en god elasticitet i blodårer.

En vommet hest behøver ikke nødvendigvis at være overvægtig. Ofte skyldes vommen tildeling af foder af dårlig kvalitet, som giver gas i tarmene og længere passagetid. Det kan f.eks. være tildeling af halm, frøgræs eller hø/wrap af dårlig kvalitet.

Vommen vil ofte forsvinde ved tildeling af stråfoder af høj kvalitet – f.eks. godt hø eller wrap.

Vommen kan selvfølgelig også have andre årsager som f.eks. et højt antal af orm.

Nej det er de ikke altid – men de fleste er. Hestens smagssans er forbundet med lugtesansen og heste er af natur skeptiske overfor hvad de indtager – det kunne jo være giftigt. For nogle heste kan en ny duft eller konsistens i foderet gøre, at de ikke ønsker at spise. Derfor er det altid en god idé at præsentere nyt foder eller nye tilskudsprodukter meget langsomt, hvis du har en hest som normalt er skeptisk overfor nyt foder. Bland det nye med hestens gamle foder, og start kun med at tilsætte meget lidt. Langsom tilvænning er altid vejen frem.

Når man har en hest som har svært ved at holde huld, bør man som det første se på om den tildeles nok grovfoder. Generelt bør hesten tildeles grovfoder ad libitum hvis ikke den bliver overvægtig af det. Det vil sige, at din hardkeeper aldrig bør stå uden adgang til godt grovfoder eller græs. Dette gælder også de sidste timer af natten inden der fodres til morgen, i traileren, på folden og i boksen. Hertil skal den selvfølgelig også altid have fri adgang til frisk drikkevand.

Man bør vælge et krybbefoder med et højt indhold af letfordøjelige fibre, fedt og kalorier. Du kan læse mere om fodring af tynde heste her.

Kraftfoder/krybbefoder bør fordeles over et passende antal måltider i løbet af dagen. Hestens mavesæk er ikke særligt stor, og den er fra naturens side bygget til at indtage små mængder føde kontinuerligt. Jo større mængder krybbefoder hesten skal have – jo flere måltider skal de fordeles på. Giver man hesten for stor en mængde krybbefoder på én gang, risikerer man at foderet presses ufordøjet igennem fordøjelseskanalen, og hesten vil dermed ikke få optimalt udbytte heraf. Faktisk kan man fodre en hest tynd, ved at give den for store mængder krybbefoder ad gangen, og hestens følsomme fordøjelse, især stortarmen, kan tage skade.

Vi anbefaler at en hest på 500kg maksimalt tildeles 1 kg kraftfoder pr. måltid.

Heste kan typisk mangle energi fordi mælkesyre er ophobet i musklerne. Det kan også være på grund af væske- og elektrolytmangel, eller fordi langvarigt arbejde har udtømt glykogendepoterne i muskler og lever.
Ofte er det en kombination af flere ting, og derfor kan det være et detektivarbejde at finde frem til årsagen.
Væsentligt er det, at hesten får nok grovfoder. Den skal minimum have 1,75-2 kg per 100 kg hest per dag for at få tilstrækkeligt med fibre.

Fibre fra grovfoderet (hø, wrap, lucerne etc.) og fedt giver den udholdende energi under arbejde.
Får hesten for lidt fibre i foderplanen og måske samtidig for meget korn, kan det også medvirke til manglende energi.
Her er det bedre både for præstationen og hestens sundhed at give mere grovfoder og fedt, samt reducere mængden af korn.

Hesten skal også være dækket ind med alle de vigtige vitaminer og mineraler. Tilskud af salt eller elektrolytter bevarer en god væskebalance.

Er man i tvivl om hestens almene trivsel, bør den tilses af en dyrlæge.

Heste er generelt følsomme overfor pludselige skift i deres foder, og har en øget risiko for fordøjelsesproblemer.

Foderskift kan variere alt efter hvilken type foder man skifter fra og til. Generelt vil det skåne hestens fordøjelsessystem, hvis den langsomt vænnes til nyt foder, mens det gamle foder nedtrappes. Har hesten tidligere gået på foder med højt indhold af sukker og stivelse, anbefaler vi at man bruger en måneds tid, på at skifte til vores foder. Dette skyldes at hesten ofte skal bruge noget tid på at vænne sig til energiomsætningen fra eksempelvis fedtsyrer. Der går derfor noget tid før at hesten får fuldt udbytte af sit nye foder.

Smagsmæssigt kan det også være en god idé at lave et nænsomt foderskift. I de fleste af vores blandinger er der et meget lavt indhold af sukker og stivelse, men derimod et højt indhold af urter. Blandingerne kan derfor smage meget sundt og anderledes end hvad hesten måske er vandt til. Ved langsomt at vænne hesten til nyt foder, er det dog sjældent et problem at få hesten til at spise foderet.

Du kan læse mere omkring vores anbefalinger for foderskift her

Generelt anbefaler vi at der bruges mindst 3 uger på foderskiftet. Giv gerne den første uge ¼ nyt foder og ¾ af det gamle. Den efterfølgende uge gives der halvt af hvert foder, og den sidste uge ¾ af det nye foder og ¼ af det gamle.

Forskning tyder på at heste der tildeles foder med højt sukker og stivelsesindhold, kan blive stressede og “varme” som resultat af store udsving i deres blodsukker. For disse heste er den bedste måde at øge energiindholdet i foderet at øge indholdet af fedt og fibre.

MaxiRice og LinOcrunch er gode tilskudsfoder som har flere gode egenskaber. De har et højt indhold af “langsom” energi, fedt og fibre. Samtidig er de lave på sukker og stivelse. Kan anvendes til alle heste, hvor mængden justeres efter huld, alder, træningsmængde og kondition.

Vi hører om store forandringer på nogle hestes temperament og stressniveau efter kort tid på Amequ foderet.
Det er meget afhængig af, hvor stor en ændring det drejer sig om, og om der er nogen specielle hensyn, der skal medtages.
Generelt vil der gå 2-3 måneder, før man kan se fuld effekt af et skift i kraftfoder.

Opbygning af muskler kræver en kombination af korrekt fodring og træning. Har hesten nemt ved at tabe sig eller er den for tynd, kan det besværliggøre opbygningen af muskler, da det kræver overskud af kalorier at opbygge muskler.

Derudover skal foderet bidrage med tilstrækkelig mængde protein, som er byggesten til musklerne.
Proteinet i foderet skal være af god kvalitet og have et tilpas indhold af essentielle aminosyrer såsom Lysin, Methionin og Cystein, som hesten ikke selv kan danne.

Gode kilder til protein kan bl.a. være lucerne. Grovfoder kan også bidrage, men protein-indholdet varierer meget afhængigt af høsttidspunktet.

Præstationsheste vil typisk have behov for et tilskudsfoder med et moderat-højt indhold af protein for at kunne opbygge og vedligeholde den fornødne muskelstyrke.

Derudover kan man købe forskellige tilskud til at understøtte muskelsætningen.
Korrekt tildeling af Vitamin E og selen er også vigtige i forbindelse med understøttelse og beskyttelse af muskelsætningen.

Hø er tørret græs, som er presset i baller, når det er tilstrækkeligt tørt. Hø er et ideelt grovfoder til heste, da det har et højt tørstofniveau.
Dog kan det på grund af vejret være svært at lave godt og helt tørt hø i Danmark. Der kan derfor forekomme problemer med mug og skimmel i høet.

Wrap er også græs, men det er blevet pakket ind i plastik, når det er delvist tørret. Indpakningen giver et iltfrit og surt miljø, der fremmer væksten af mælkesyrebakterier og hæmmer væksten af gærceller, svampe og andre bakterier. Det er med til, at wrappen kan holde sig bedre.

Der er blevet en større og større tendens til at lave wrappet hø - også kaldet wraphø, hvor tørstofindholdet er så højt, at det er hø, men pakket i plastik. Så altså en kombination af de to metoder, som giver et højt tørstofindhold og en lang holdbarhed, samtidig med at det er nemmere at opbevare.

For både hø og wrap gælder det, at mængden af protein og fiber afhænger af slættidspunktet og kvaliteten.

Nogle heste med følsom fordøjelse kan være følsomme over for det lidt surere wrap og fungerer derfor bedre på hø.

Først skal du sikre dig, at din hest er dækket ind med alle næringsstoffer (proteiner, vitaminer og mineraler), for hvis basis ikke er i orden, er et tilskud blot en dråbe i havet.

Hvis hesten er dækket ind med alle de næringsstoffer, den behøver, og den stadig lider under dårlige hove, kan et tilskud være en god ide.

Ved biotintilskud skal man være opmærksom på, at biotin alene ikke er tilstrækkeligt. Det kræver en kombination af mange forskellige næringsstoffer at opbygge en sund hov (svovlholdige aminosyrer, methionin og cystin, zink m.fl.).

Vi kan derfor anbefale Amequ Biotin+ indeholder fx både biotin, msm, zink, methionin og kiselgur.
Amequ Tang og Amequ Elixir Kisel er også gode til at understøtte hovene.

Er man i tvivl om hestens almene trivsel eller vedvarende hovproblemer, bør den tilses af en dyrlæge.

Hvor meget hø/wrap hesten skal have afhænger af hestens størrelse, foderstand og om den har adgang til græs.
En tommelfingerregel til den anbefalede minimumsmængde grovfoder (hø/wrap), hvis hesten ikke får græs, er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest – den må meget gerne få mere, hvis den ikke bliver for tyk.

Denne mængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og sikre en sund fordøjelseskanal. Hø/wrapmængden skal fordeles på min. 2 gange pr. dag - gerne flere. Hesten bør aldrig stå mere end 4 timer uden adgang til grovfoder i form af græsfibre. Hvis hesten har adgang til græs, kan man supplere med mindre mængder af grovfoder og holde øje med hestens foderstand for at se, om den får nok.

Hvis hesten nemt bliver for tyk, kan man også tildele lidt halm/frøgræshalm for at øge beskæftigelsen og tyggetiden. Halm og frøgræshalm vil dog ikke kunne erstatte hø/wrap, da fibrene i halm/frøgræshalm kun er meget lidt fordøjelige for heste, og derfor ikke bidrager med tilstrækkelig mængde energi og næringsstoffer.

Man skal være opmærksom på, at tilvænningen til wrap skal ske over en længere periode end tilvænningen til tørt hø for at reducere risikoen for fordøjelsesproblemer.

Hvornår hesten har brug for seniorfoder er helt afhængig af, om den viser tegn på at være ældre og har behov for ekstra støtte. Hos heste er der ingen fast aldersgrænse for, hvornår den betegnes som værende ”gammel”.

Nogle heste ser gamle ud omkring 14-15 års alderen, hvorimod nogle først viser tegn omkring 25 års alderen. Hvornår hesten er gammel er meget individuelt og afhængig af, hvornår den viser tegn på det. De typiske symptomer på, at hesten er ved at være gammel er, at den begynder at tabe vægt og muskelmasse, bliver svajrygget og langpelset.

Ofte opdages det ved, at hesten pludselig har svært ved at holde en tilpas foderstand, uden nogen direkte årsag som f.eks. sygdom, orm eller lign. Dette er selvom den får det samme foder, som den tidligere har fungeret fint på i mange år. En mulig årsag hertil kan være, at hesten er ved at være gammel. Det opdages ofte i forbindelse med efteråret/vinteren, hvor temperaturen falder og græsmængden ikke længere er tilstrækkelig.

Indtil hesten viser tegn på at være "ældre", kan man derfor godt bruge et almindeligt kraftfoder.

Alle heste har brug for fordøjelige fibre fra hø/wrap for at vedligeholde et sundt tarmmiljø.
Det er meget naturligt som hesten ældes, at dens muskler i kæben bliver svagere og dermed nedsættes dens tyggefunktion.
I tilfælde af, at hesten ikke kan tygge hø/wrap, kan det blive nødvendigt med et alternativ.

Det kan fx. være opblødte fibre som fx HayDelight, MetaFiber eller roepiller.
Hesten skal selvfølgelig have adgang til hø/wrap ved siden af. Wrap kan i nogle tilfælde være nemmere at tygge for hesten, da det er blødere i strukturen end almindeligt tørt hø.

Amequ Omega-3 Junior er et foder udviklet specielt til drægtige hopper, diegivende hopper, føl og ungheste. Et velduftende foder som sammen med godt grovfoder dækker hestens daglige behov for vitaminer, mineraler og omega-3 fedtsyrer. Foderet sikrer god produktion af modermælk og sikrer afbalanceret vækst, passende huld og større modstandsdygtighed.

Særligt for det første leveår gælder der at hestens protein- og energibehov ligger meget højt, da den daglige tilvækst er stor. Samtidigt er føllets fordøjelseskanal endnu ikke så stor, så den kan ikke rumme så store mængder grovfoder endnu. Dette stiller særligt store krav til krybbefoderets indhold og mængde.

Hvis din hest tidligere har været forfangen, er det vigtigt at du er meget opmærksom på både fodring og management fremadrettet.

Hvis hesten er overvægtig eller har fedtdepoter på halsen, omkring haleroden og bag skulderbladene, er det vigtigt at du får hesten slanket. Det gør du ved at motionere hesten mere og ved at nedsætte energiindholdet i dens foder.

Hesten bør ikke gå på græs, men kan med fordel gå på vandrefold hvor den altid bør have adgang til hø med lavt kalorieindhold.

Samtidig skal du vælge et kraftfoder som er HELT lavt på sukker og stivelse. Det er vigtigt at du ikke sulter hesten, da det bare vil forværre situationen.

Hesten bør have adgang til grovfoder – minimum 1,5 kg pr. 100 kg hest dagligt.

Hestens spyt forebygger mavesår. det er derfor vigtigt at tildele strukturrigt foder som øger spytproduktionen. Hesten skal have adgang til godt grovfoder 24 timer i døgnet.

Kraftfoderet skal være strukturrigt og samtidig er det vigtigt at foderet er forholdsvist lavt på sukker og stivelse. Når sukker og stivelse nedbrydes i mavesækken, produceres en række affaldsstoffer som angriber mavesækkens slimhinde, og gør den mere modtagelig over for syreætsninger.

Når hesten har tendens til mavesår, er det vigtigt at gennemgå hestens fodring, men der bør også tages hensyn i det generelle management.