Faglig viden

Omega-3 menes at have positiv effekt på:

Hvis du har en nøjsom hest ved du hvor svært det kan være at holde den slank, og selvom det er fristende ved du også at døgnfold med græs som regel resulterer i fedtdepoter og alt for mange kilo på sidebenene. Men hvordan løses udfordringen med sommergræs så, og hvad med stråfoder, hvor meget er for meget og hvor lidt er for lidt?

Som uddannet foderkonsulent, går jeg selvfølgelig rigtigt meget op i hvad mine heste får at spise. Når jeg så har mine heste med til stævner, og virkeligt forlanger meget af dem både fysisk og psykisk, så kan jeg godt blive ret nørdet når det kommer til hestenes madpakker.

Psyllium er mest kendt til forebyggelse af sandkolik
Psyllium/loppefrøskaller anbefales ofte til heste der er i risiko for at udvikle sandkolik, da psyllium fremskynder udskillelsen af sandaflejringer i tarmen. Men forskning viser at psyllium også kan bruges til kontrol af blodsukker og insulinkoncentrationer.

At hestens foder påvirker dens præstation og adfærd, tror jeg de fleste kan blive enige om. Men hvorfor fodringen kan have en stor indflydelse på hestens adfærd, er der måske ikke så mange der ved. Herunder kan du læse hvorfor de energikilder vi bruger i foderet kan være medvirkende til ændringer i hestens adfærd.

Hestefoder er en JUNGLE! Det kan vi ikke komme udenom, og ikke to heste er ens. Nogle er tykke, andre er tynde. Nogle heste kan leve af ingenting, mens andre forbrænder en masse kalorier bare ved at slå øjnene op om morgenen.

En hest der går på græs hele døgnet, vil som regel indtage nok omega-3 via græsset til at opretholde et sundt helbred. Med hvad så hvis hesten ikke får nok græs/omega-3?

Om sommeren er vi som hesteejere og ryttere ofte meget opmærksomme på om vores heste har drukket nok væske i løbet af dagen. Især os der rider military, går meget op i hvor meget vand hesten indtager. Det er vi nødt til, for vores heste mister meget væske under lange transporter og krævende stævner over flere dage.

En debat jeg ofte støder på, på de sociale medier, omhandler tilskud til heste. Nogle hesteejere bruger religiøst tilskud af forskellig art i større mængder mens andre ingen tilskud bruger.

Smagssansen hænger sammen med lugtesansen
Heste kan helt sikkert skelne mellem forskellige smage. De har smagsreceptorer, der ligner smagsløg. Smagsreceptorerne er placeret øverst i munden, i ganen og på den bageste del af tungen.

Jernmangel hos heste er meget sjælden, og derfor er tilskud med jern generelt ikke nødvendig. Hesten får som udgangspunkt alt det jern den har brug for igennem stråfoder og græs – og mere til. For meget jern ophobes i hestens milt og lever, og kan føre til en øget risiko for forfangenhed samt oprette en ubalance med andre vigtige mineraler. 

Når man snakker om hestens metabolisme, henledes tankerne ofte på heste som skal tabe sig, eller som skal tage på. De metaboliske processer i hestens krop dækker dog over meget mere end det.