Så er julen og nytåret overstået og et nyt år venter. Jeg håber at i alle har haft en god jul og et godt nytår.
Jeg nåede at ride årets sidste stævne d. 17. og 18/12-21 hvor jeg havde begge mine heste med, Babet og Ophelia.


Jeg har fået lavet en ny samarbejdsaftale på en hest. Det er en 10 års trakehnerhoppe e. Windsor, en smuk skimmel der hedder Babet. Selvom det en hest med lidt alder på sig, så har hun ikke startet stævne så mange gange før med tidligere rytter.
Til de sidste 2 stævner hun har været afsted, har de været nødt til at trække sig inde på banen, da hun er blevet for stresset af opvarmningen og pga. de nye omgivelser. Jeg var derfor spændt på selv at skulle have hende med for første gang.
Ophelia, min anden hest på 6 år, som har været med til stævne flere gange, hun er den sødeste hest der altid prøver sit bedste, men nogle gange er det svært, når man ikke er så gammel. Når vi er til stævner, bliver hun ret spændt og så tændt, at jeg sommetider ikke kan skridte hende varm, fordi hun ikke kan være i sig selv pga. alt den gode energi. Når vi kommer ind på stævnebanen, kan hun bestemt ikke lide at blive efterladt og vil gerne med ud igen, hvilket giver os en dårlig start, da hun så bliver utryg inde på banen selvom hun ikke kigger eller er bange for noget.
Så som noget nyt denne gang, gav jeg derfor Elixir Calm til dem begge. Babet fik det for at jeg var sikker på at få en god start på stævnebanerne sammen med hende, og Ophelia fik det for at se om det kunne tage toppen af hendes energi og give hende mere fokus og koncentration.


Man skal starte med at give Elixir Calm 48 timer før – så det gjorde jeg. Allerede 24 timer efter jeg havde givet Ophelia hendes første dosis, kunne jeg mærke en hel anden ro på hende inde på staldgangen. Jeg var faktisk lidt bekymret for om hun var blevet for sløv.












